Det er ikke slut – om dagens angstanfald

Ja det er trist at skrive, at det ikke er overstået med den angst. Jeg kan heller ikke lide tanken om, at jeg måske nu får dig til at tvivle på, om den her angstbehandling virker. Dét gør den! Men det ved du måske, hvis du har læst mine tidligere indlæg.

Jeg er på rette vej, men…

Jeg håber derfor ikke, at den overskrift skræmmer dig. Jeg vil bare heller ikke gøre tingene mere lyserøde, end de er. For jeg er ikke angstfri. Det er sandheden. Omvendt så har jeg heller ikke arbejdet så intensivt og fået så meget terapi, som måske var at foretrække. Især når man som jeg, har haft angst i så mange år – ja så skal der altså meget mere til. Jeg er bestemt på rette vej, men et tilbagefald her og dér, kan man nok ikke undgå i processen. Blog teksten forsætter efter billedet herunder..

Billede: Op og nedture findes overalt. Ikke kun i angstbehandling. Martin Thorborg er iværksætter og kender processen i at nå sine mål. Også han kender op og nedture.

Det går betydelig bedre efter jeg er begyndt i terapi

Det går selvfølgelig betydeligt bedre efter at jeg har været i terapi. Meget. Jeg har også i perioder ment, at jeg var fuldstændig ude af angstens grimme kløer. I lange perioder faktisk. Så der er altså slet ingen tvivl om, at det har været en kæmpe hjælp med angstbehandling. Men i dag fik jeg et tilbagefald. Og det gør ondt.

I dag fik jeg et tilbagefald. Det gør ondt

Det der skete var, at jeg skulle ud og handle. Både lidt julegaver og dagligvarer. I flere butikker. Noget jeg kun kan, når jeg er inde i en god periode og føler mig tryg. Ellers bliver jeg alt for overvældet. Men det gik jo fint, så jeg tænkte, at jeg lige ville tage en rundtur på de der 3-4 butikker. Det var da slet ikke noget problem.

Black Friday – og så rammer angsten!

Mens jeg sidder i bilen begynder tankerne at køre. “Shit det er Black Friday i dag! Der vil jo være sort at mennesker. Lange køer. Måske endda umuligt at finde en parkeringsplads for mig. Men (tænker jeg) jeg har det jo heldigvis fint. Fiiint fint. Jeg har overhovedet ingen angst”. Og så rammer den! Indenfor de næste 5-10 sekunder begynder hele systemet at køre. Mine håndflader bliver svedige. Mit hjerte banker mere og mere hårdt, og jeg begynder at blive svimmel. Alt imens jeg stædigt holder fast i de positive tanker om, at jeg overhooovedet ikke er angst.
[ninja-inline id=2070]

Tankemylder tager overhånd

Det udvikler sig til et decideret tankemylder, som jeg slet ikke kan styre. Kommer til at tænke på alt hvad jeg har lært om angst på én og samme tid. Bliver mere og mere forvirret over de mange muligheder og tricks jeg kan bruge, til at mindske angsten med. For hvis man, som mig, har læst om og lært fra mange forskellige behandlere og eksperter gennem årene, ja så kan de mange teknikker faktisk være lidt modstridende.

Det piner mig!

Jeg prøver at skubbe angsten væk, ved at tænke på noget andet. Sidder i bilen og smiler og tænker, at jeg er fjollet, fordi jeg jo godt ved med min logiske hjerne, at jeg kan være helt tryg, og at jeg ikke er ved at dø. Det virker ikke (de to sekunder jeg ca har tålmodighed til at prøve det) Så jeg vender den om, og prøver at acceptere angsten. Finde en “så-kom-da-an-attitude” og prøver at “være i angsten”. Det klarer jeg heller ikke ret længe. Tankerne kører rundt og rundt. Ikke kun de negative omkring, at jeg nok fejler noget eller snart besvimer, men bestemt også de positive. Alt det jeg har lært om, hvor naturligt det her er. Alle de tanker der fortæller mig, at jeg kan være helt tryg! Men på det her tidspunkt er jeg nu så overvældet, at jeg giver op. Jeg finder ikke nogen parkeringsplads, og vælger simpelthen at kaste håndklædet i ringen. Jeg kører hjem. Det piner mig noget så frygteligt, at jeg ikke kunne gennemføre den tur. Selvom jeg virkelig prøver ikke at slå mig selv i hovedet over det. Men jeg synes det er svært…

Det føles meningsløst

For altså – jeg ved ikke med dig, der læser med her, men for mig, så er det her virkelig underligt. Altså når jeg netop den her fredag, havde sådan en god dag med masser af overskud og nul angst. Angsten havde jeg faktisk ikke mærket i flere uger på det her tidspunkt. Derfor mente jeg nok, at kunne klare de her 3-4 butikker. Jeg tænkte jo netop positivt og følte mig tryg, og så på nul komma fem vender det hele 180 grader?! Det giver simpelthen ikke mening for mig. Det skræmmer mig også ret meget, for hvad dælen skal jeg så gøre – hvis det ikke hjælper, at tænke positivt? Det tror jeg lige, at jeg skal have talt med Kim om…

Hilsen Lone

Hvem er Klient Lone?

Mit navn er Lone, jeg er 38 år og har lidt af voldsom panikangst i snart 20 år. Jeg bor sammen med min skønne mand og vores to dejlige børn på 6 og 9 år i Sydjylland, og arbejder i tekstilbranchen, hvor jeg er ansat på deltid. Sidstnævnte er noget jeg under ingen omstændigheder var i stand til for et år siden, hvor jeg havde nok det jeg vil kalde “mit livs nedtur”.  Jeg startede i Angstekspert Kim Liljehults Online Angst Kursus i december 2015 og kort tid efter supplerede jeg med samtaler via. telefonen hos Kim Liljehult også – fantastisk beslutning! Du kan læse flere af mine angst blog indlæg, om rejsen mod at blive angstfri:[Klik her] for at se listen over mine angst beretninger.

Mere viden om angst

• Motivation (video)
• Nedtur midt i euforien
• Få dit håb tilbage