Mine guldkorn mod angst – ord der har hjulpet mig

Posted on Written by

Mine guldkorn mod angst – ord der har hjulpet mig

Jeg tænker ofte på, hvad præcist det er, som hjælper og heler mennesker, ved at de går i terapi. For som jeg har skrevet om tidligere, så har jeg førhen været meget skeptisk omkring hvad en psykolog eller terapeut lige præcis skulle kunne gøre – som virkelig kan hjælpe mennesker så meget. Har det virkelig så stor betydning, at der sidder et fremmed menneske og lytter til alle vores problemer? Kan de virkelig sige noget, som kan ændre vores måde at tænke på – og dermed vores mentale velbefindende?

Selvfølgelig er terapien en helhed og en længere process, men jeg har også nogle meget specifikke eksempler, som har hjulpet mig. Små ting der er blevet sagt eller tænkt, som har gjort en markant forskel. Og faktisk også et nyt syn på det at have angst.

Der er specielt fire eksempler på ord og tanker, som jeg vil dele med dig, der læser med. Jeg kan jo desværre ikke love, at det er guldkorn for dig, men i mit liv, har de haft en stor betydning.

[ninja-inline id=2070]

1. Længere væk er trygheden ikke

Det første eksempel, er fra den allerførste gang jeg tog telefonen og ringede til Kim. Ikke for at få terapi men bare en indledende snak for at booke den første tid. Det var i en periode med mere eller mindre konstant angst. Morgen, middag og aften – dag ud og dag ind. Efter den her korte, overfladiske snak havde jeg fire dage i træk uden nogen former for angst. Det var en kæmpe lettelse at få den pause og føle sig nogenlunde normal for en stund.

Det fortalte jeg Kim i en mail efterfølgende, hvortil han svarede “Det var dejligt – og ja længere væk er det ikke”. Jeg tror ikke det var en sætning, som han overvejede så nøje men for mig var ordene “længere væk er det ikke” helt enormt beroligende. På det tidspunkt havde angsten så godt fat i mig, at jeg forventede, at den stod klar lige om hjørnet – hvis jeg en sjælden gang havde en halv times fred. Så lige så meget som angsten pludselig kunne ramme mig – lige så nemt kunne trygheden vel? Sådan opfattede jeg i hvert fald de ord, og det var bare så fedt!

Tanken om, at roen faktisk kan dukke op, når jeg mindst venter det… At trygheden er derinde ligesom angsten er… Det var altså stort..

2. Kan det ligefrem føles fedt at have et panikangstanfald?

Den næste ting jeg vil fortælle om, er faktisk endnu et guldkorn fra Kim. Han åbnede mine øjne for, at der rent faktisk er nogen, som bevidst går efter, at opleve kroppen gå sådan amok, som den gør, når vi oplever panikangst.

Jeg tror, at ordene lød noget i retningen af “tænk at der er nogen, som spiser svampe for at opnå den her tilstand?!” Gud ja… Altså jeg har ikke selv prøvet hverken svampe eller nogen former for stoffer, men jeg forestiller mig, at det giver lidt af de samme symptomer i kroppen. Måske uvirkelighedsfornemmelse, svimmelhed, følelsen af at gå i en osteklokke osv. Den store forskel er selvfølgelig bare, at når man bevidst går efter den følelse ved f.eks. at spise svampe, så bliver man ikke bange for de fysiske reaktioner. Du ved, hvad din ude-af-kroppen følelse skyldes. Den er der, fordi du ønsker det.

Jeg forstår selvfølgelig ikke, at man bevidst søger den oplevelse. Men bare det at vide, at man kan ønske de fornemmelser?? Jamen.. hvem siger så, at den oplevelse er dårlige eller ubehagelige?  Nogle mennesker synes jo åbenbart, at det er fedt – hvorfor skal jeg så frygte det så meget?

Den tanke gjorde en kæmpe forskel for mig. Selvfølgelig er det drønsvært, når man står i et panikanfald bare lige at tænke “nøj det er fedt at jorden gynger under mig”, men jeg tænker ofte på det, når jeg ikke har angst – det med at kropsreaktionerne minder om hinanden. Det hjælper mig virkelig meget.

3. Kroppen kan gå i panik – uden at angsten tager over

Den 3. sætning eller tanke, som jeg virkelig har taget til mig, og gerne vil dele med dig, er lidt i samme boldgade som ovenstående. Det handler om, at krop og tanke ikke behøver at følges ad. Altså førhen har jeg ikke kunnet opleve fysiske symptomer som f.eks. svimmelhed uden det startede en lavine af skræktanker, som sendte mig direkte ind i den grimme angst-spiral. Nu kan jeg bedre skille tingene ad og lade krop være krop, uden at angsten følger efter.

Ubehaget kan skyldes mange ting som eksempelvis, at jeg har spist for lidt, at jeg er træt eller at der er en influenza på vej. Men det kan også være alle de automatiserede reaktioner som kroppen husker så godt, efter rigtig mange år med angst. Det kan altså være dem, som kroppen sætter igang – men det er rent faktisk muligt, at se det lidt udefra og sige: Hm. Det var da spøjst som hele panik-apparatet kører nu igen? eller lignende. Så kan man jo fortsætte sin dag, men hvad end, man var igang med. I stedet for at bruge energi på, at lade tankerne følge efter og blive bange for reaktionerne.

Det er noget, som jeg stadig arbejder med men alene tanken om, at det kan lade sig gøre, giver bare så meget ro. Det har i hvert fald været en kæmpe aha-oplevelse for mig.

4. Verden er den samme om jeg har angst eller ej

Det sidste guldkorn, som jeg gerne vil dele og som har hjulpet mig, ja det kommer sørme fra mig selv. Det var kort tid efter, at jeg var startet i terapi og pludselig kunne gå i butikker igen uden at opleve angst. Jeg var ude for at købe ind, da tanken pludselig slog mig “Gud – verden er jo den samme ligegyldigt om jeg har angst eller ej!” Altså forstået på den måde, at der er hverken færre eller flere mennesker, der kigger underligt på mig, når jeg f.eks. står i Netto. Butikken er ikke ved at vælte hverken når jeg har angst – eller ikke har angst. Jeg besvimer eller dør ikke om to minutter. Hvis det skulle ske – jamen så kan jeg alligevel ikke forebygge det, ved at sætte gang i hele alarmberedskabet. Så kan jeg jo lige så godt slappe af.

Igen er ovenstående lettere sagt end gjort. Men for mig, var det en øjenåbner – tænk at omverdenen er den samme, ligegyldigt om jeg panikker fuldstændigt eller bare slapper af?!

Det var de fire eksempler, som jeg ville dele i dag. Fire små sætninger eller tanker, som har hjulpet mig. Det er dog ikke sådan, at fra den dag jeg hørte de her ord, så var min angst væk. Så let går det desværre ikke, men noget har det rykket i mig. Ved at minde mig selv om dem (igen og igen og igen og igen) så er de altså med til at hjælpe mig ud af angsten. Det har også været rigtig skønt, at skrive dem ned og analysere lidt på dem her – det med at skrive kan generelt anbefales 🙂

Hilsen Lone

 

Hvem er Klient Lone?

Mit navn er Lone, jeg er 38 år og har lidt af voldsom panikangst i snart 20 år. Jeg bor sammen med min skønne mand og vores to dejlige børn på 6 og 9 år i Sydjylland, og arbejder i tekstilbranchen, hvor jeg er ansat på deltid. Sidstnævnte er noget jeg under ingen omstændigheder var i stand til for et år siden, hvor jeg havde nok det jeg vil kalde “mit livs nedtur”.  Jeg startede i Angstekspert Kim Liljehults Online Angst Kursus i december 2015 og kort tid efter supplerede jeg med samtaler via. telefonen hos Kim Liljehult også – fantastisk beslutning! Du kan læse flere af mine angst blog indlæg, om rejsen mod at blive angstfri:[Klik her] for at se listen over mine angst beretninger.

Mere viden om angst

• Præst taler om socialangst
• Video om socialangst / socialfobi

Video: Din personlige livsliste

Posted on Written by

Video: Din personlige livsliste

  • Hvad er din personlige livsliste?
  • Hvordan kan den være så vigtigt i din angstbehandling?
  • Hvad skal du gøre for at lave den`?

Velkommen til foredrag og spørgetime. Denne gang handler det især om “din personlige livsliste”. Du kan hver 14. dag gratis komme til webinar: Live Online foredrag om angst
Obs! Video på siden er en genudsendelse.

Min vision er, at hjælpe angstramte med, at få mindre angst i deres liv. Min mission er, at hjælpe dig med, at skabe større frihed og liv i din hverdag, og få skabt et solidt fundament for din tryghed.

Video: Foredrag om angst og din personlige livsliste

streg

[ninja-inline id=2070]

Hvem er Kim Liljehult?

Jeg hedder Kim Liljehult, og jeg er angstekspert.
Jeg har selv mærket angstens mørke igennem 30 år af mit liv, og jeg kender derfor alle de udfordringer, som angsten giver. Jeg kender til den lille boks, som man er fanget i, når man har angst. Jeg kender til angsten i både psyken, kroppen og når den borer sig ind i sjælen og hvordan angsten kan ødelægge livet.

Udover min personlige erfaring, så har jeg også en akademisk baggrund indenfor angst. Jeg er uddannet psykoterapeut, og jeg har en uddannelse indenfor traumeterapi. Jeg har valgt, at vie mit liv til, at hjælpe andre mod angst. At hjælpe dig.

Jeg har nemlig lært de teknikker, som kan hjælpe dig på rette spor. Og jeg kan hjælpe dig allerede i dag.

Hilsen
Angstekspert Kim Liljehult
Jeg kan hjælpe dig med din angst

Kostens indvirkning på din angst

Posted on Written by

Kostens indvirkning på din angst

Ja eller på min angst, nok nærmere.. Jeg vil egentlig ikke komme med anbefalinger eller råd til dig, men jeg har i den grad gjort mig mine egne erfaringer på området. Det vil jeg gerne lige fortælle lidt om i dag.

Nogle af de anbefalinger jeg har bidt mest mærke i, mht. til angst og kost er, at kaffe, alkohol og sukker er noget skidt. Det ved jeg, at Kim også har en holdning til. De tre ting kan alle trigge angsten i højere eller mindre grad bl.a. i form af at få blodsukkeret til at køre meget op og ned. (Som jeg har forstået det.) Personligt oplever jeg ikke, at koffein har den store indvirkning på mig. Jeg kan sagtens drikke et par kopper stærk kaffe, og så falde i søvn lige bagefter. Slik har vi også på bordet engang imellem, men jeg spiser aldrig mere end nogle få stykker, når dét sker. Derfor er kaffe og sukker ikke noget, som jeg tænker så meget over. Mht. alkohol.. ja der er jeg “mindre hellig” desværre. Hvis du ikke har læst mit indlæg om det, så kan du se det lige her.

[ninja-inline id=2070]

Mit anstrengte forhold til mad

For et par år siden begyndte min holdning til mad at ændre sig. Det gjorde det på den måde, at der skal meget lidt til, før at jeg får det dårligt over mad. Hvis tanken om at det måske har ramt sidste salgsdato, strejfer mig. Så har jeg altså svært ved at få det ned. Især hvis det er andre end mig selv, der har lavet det. Ja eller når jeg spiser kød, kan jeg pludselig tænke “Føj – det er jo KØD!” Selvom… ja det lyder sgu lidt skørt, når det kommer fra en ikke-vegetar.

Der er ofte ikke meget mad, som jeg har lyst til. Jeg får meget nemt “madlede” hvilket minder mig om, dengang jeg var gravid. I den situation er det bare lidt mere… normalt og forståeligt. Det er værst om morgenen, hvor jeg nemt får brækfornemmelse, når jeg spiser morgenmad. Eller inden morgenmaden – bare ved tanken om det. Selvom jeg samtidig er meget sulten.

Får jeg næring nok?

Af den grund har jeg nok også fået spist alt for lidt. Jeg har ganske enkelt vænnet mig til ikke at skulle have så meget mad. Så selvom jeg spiser meget sundt, så er det ikke de bedste betingelser ifht. angsten, hvis man ikke får mad nok. Det fik Kim faktisk banket ind i hovedet på mig. Jeg bliver da også nemt svimmel og utilpas (lidt a la angstsymptomer) hvis jeg er sulten. Derfor har jeg sat hårdt ind på det område og gjort en større indsats for at få lidt mere mad indenbords. Jeg synes det går lidt bedre, nu hvor jeg er mere opmærksom på, hvor stor betydning det har.

Vitaminmangel og hvad det betyder for psyken og angst

Jeg har i forbindelse med noget andet sygdom fået taget blodprøver for at tjekke evt. vitaminmangel. Det viste sig, til min store overraskelse, at nogle af tallene var helt i bund. Ja det vil sige først blev jeg overrasket, fordi jeg jo netop gør meget for at spise sundt. Men selvfølgelig – hvis man ikke spiser nok mad, så får man vel heller ikke nok af de ting, som kroppen har brug for.

Mangel på vitaminer kan faktisk, udover en voldsom træthed, også give angst-lignende symptomer. Fandt jeg ud af. Begge dele er jo noget, jeg har lidt meget under. Trætheden har jeg dog altid tænkt som en naturlig følgesvend af mit høje angstniveau. At det så viste sig, at jeg ikke fik vitaminer nok var faktisk en stor lettelse. Tanken om, at vitaminpiller måske kunne tage bare noget af angsten og trætheden.. Jamen det ville jo være fantastisk! Og sådan blev det…

Fik høje doser at vitaminer – det hjalp på min angst!

Jeg kom på en kur med høje doser af de vitaminer, som min krop manglede. Ret hurtigt herefter mærkede jeg en stigning i både energiniveau og humør. Det der til gengæld faldt – ja det var angsten og de mange dystre tanker, som efterhånden var begyndt at snige sig ind på mig. Det er næsten ikke til at fatte, at en stor en del af min angst, måske bare har skyldtes mangel på vitaminer. Hvor meget der er placebo-effekt, det ved jeg selvfølgelig ikke, men noget er der i hvert fald sket! Rigtig meget faktisk.

Så selvom jeg skrev i starten, at jeg ikke ville komme med anbefalinger… jamen altså jeg KAN jo ikke lade være. Ikke efter den åbenbaring, jeg selv har fået her. Det kan selvfølgelig være, at du har helt styr på den slags, og er god til at gå til lægen og blive ordentlig undersøgt. Det var jeg bare ikke. Men altså hvis det er længe siden, du er blevet tjekket for vitamin- og mineralmangel og du har angst eller depression, så synes jeg virkelig, at du skal få taget de blodprøver.

Hilsen Lone

 

Hvem er Klient Lone?

Mit navn er Lone, jeg er 38 år og har lidt af voldsom panikangst i snart 20 år. Jeg bor sammen med min skønne mand og vores to dejlige børn på 6 og 9 år i Sydjylland, og arbejder i tekstilbranchen, hvor jeg er ansat på deltid. Sidstnævnte er noget jeg under ingen omstændigheder var i stand til for et år siden, hvor jeg havde nok det jeg vil kalde “mit livs nedtur”.  Jeg startede i Angstekspert Kim Liljehults Online Angst Kursus i december 2015 og kort tid efter supplerede jeg med samtaler via. telefonen hos Kim Liljehult også – fantastisk beslutning! Du kan læse flere af mine angst blog indlæg, om rejsen mod at blive angstfri:[Klik her] for at se listen over mine angst beretninger.

Mere viden om angst

• Radiodokteren – blodsukker og angst
• Radiodokteren – vitaminer og angst

Er der noget som helst positivt ved at have angst?

Posted on Written by

Er der noget som helst positivt ved at have angst?

Jeg har altid set tingene fra den lyse side. Jeg tror på, at det er sundt at tænke “jamen kommer der noget godt ud af det?” når trælse eller direkte triste ting kommer forbi på vores vej. Ja faktisk er jeg også så “hippie-agtig” at jeg tror på, at der er en mening med alting. Jo – alting. Også angst. Selvom den er både vildt forfærdelig og for det meste kan virke uforståelig, så tror jeg på, at den har ramt mig, fordi den skal fortælle mig noget. Lære mig noget, som jeg åbenbart ikke forstår på anden vis.

En ligegyldig test med et nedslående svar

Jeg kan huske engang jeg tog sådan en test, for at finde ud af, hvad jeg skulle med mit arbejdsliv. Der var et spørgsmål, der lød noget i retningen af “Er der et emne som du, i forhold til andre mennesker, ved rigtig meget om?” Noget i den retning. Det eneste svar, jeg kunne finde frem til var “angst”. Jeg vidste en hel masse om angst. Desværre en lidt trist erkendelse at føle, at det var det emne, jeg vidste mest om. For det hjalp mig ikke ifht. karrierevalg. Angsten var ikke noget, som jeg havde nogen interesse i, eller kompetencer til at arbejde med. Så ja det var lidt nedslående. I dag ser jeg anderledes på det…

For selvfølgelig kan jeg bruge min viden om angst til noget. For det første har jeg udviklet stor empati for andre mennesker. Både helt generelt men selvfølgelig især ifht. andre, der har nogle psykiske udfordringer. Når folk bliver ramt af stress f.eks. kunne jeg jo ikke drømme om at negligere det. Jeg er helt enig med min kloge, søde mand, som engang sagde til mig “det er jo bare ikke alting, man skal eller kan forstå” (Jeg havde spurgt ham, hvorfor han aldrig siger, at jeg bare skal tage mig sammen? Eller tænker, at jeg er totalt latterlig. Altså jeg kan jo godt selv have svært ved at forstå, hvorfor jeg får så meget angst, af at gå i butikker f.eks. Og så kom det meget forstående og smukke svar…)

Så ja empati og forståelse overfor andre mennesker, synes jeg er en god ting at have. Jeg kan mærke, at folk hurtigt åbner op overfor mig. Jeg tror, at jeg er god at snakke med. Det er bestemt dejligt, men der er en endnu vigtigere ting, jeg har fået ud af min angst.
 

[ninja-inline id=2070]

 

Hvad har angsten lært mig?

Det har taget enormt lang tid for mig, at forstå min angst. Sådan helt i dybden i hvert fald. Det er Kim, der har kastet lys over det. Sagen er jo, at der simpelthen er ting fra min barndom, som har påvirket mig i langt højere grad, end jeg tidligere har forstået.

Angsten er her altså for at fortælle mig, at der er noget jeg skal have arbejdet med. Der er en god grund til, at angsten sidder så godt fast i mig. Jeg har simpelthen ikke haft nok modstandskraft til at kunne håndtere den eller de episoder, som udløste min panikangst for mange år siden. Der var åbenbart noget forud for det. Har jeg lært.

Nu får jeg arbejdet med dét, som det i virkeligheden handler om

De ting jeg har med mig fra barndommen, er nogen jeg altid har haft brug for at arbejde med. Det kan jeg se nu. Også selvom angsten ikke var dukket op i så svær en grad. For selv før jeg blev ramt af angsten, så havde jeg det jo ikke godt med mig selv. Sådan kunne jeg være gået rundt resten af mit liv, og været godt og grundigt utilpas i min egen krop. Men i og med at jeg blev så hårdt ramt, ja så følte jeg mig tvunget til at opsøge en behandler. Kim giver mig nu mulighed for at gå tilbage til barndommen og få ryddet op i en masse rod. Derfor er jeg overbevist om, at jeg kommer stærkere ud på den anden side.

Selvfølgelig skal det ikke lyde som om, at jeg bare elsker at være angst-ramt! Dét gør jeg bestemt ikke. Jeg ville da ønske, at det kunne være anderledes. Den følelse er ikke én jeg ønsker for min værste fjende. Men nu er det nu engang sådan min situation er, og derfor vælger jeg at se det som en gave. Det føles jo faktisk rigtig godt, at få bearbejdet den barndom. At blive lyttet til og forstået på nogle områder, hvor jeg altid har tænkt “at det er nok bare mig, der er for sart” eller lignende. For første gang i mit liv kan jeg åbne op omkring mine følelser (endda overfor en “fremmed mand” som Kim jo mere eller mindre er) og ved du hvad? Så bliver jeg bare mødt med en kæmpe forståelse! Det føles virkelig godt og.. ja healende vil jeg kalde det.

Hilsen Lone

 

Hvem er Klient Lone?

Mit navn er Lone, jeg er 38 år og har lidt af voldsom panikangst i snart 20 år. Jeg bor sammen med min skønne mand og vores to dejlige børn på 6 og 9 år i Sydjylland, og arbejder i tekstilbranchen, hvor jeg er ansat på deltid. Sidstnævnte er noget jeg under ingen omstændigheder var i stand til for et år siden, hvor jeg havde nok det jeg vil kalde “mit livs nedtur”.  Jeg startede i Angstekspert Kim Liljehults Online Angst Kursus i december 2015 og kort tid efter supplerede jeg med samtaler via. telefonen hos Kim Liljehult også – fantastisk beslutning! Du kan læse flere af mine angst blog indlæg, om rejsen mod at blive angstfri:[Klik her] for at se listen over mine angst beretninger.

Mere viden om angst

• Hvad er “positiv psykologi?”
• Andre har også humørsvingninger: angst, glæde og had.

Årene før min angst brød ud

Posted on Written by

Årene før min angst brød ud

Da jeg begyndte på terapi hos Kim, fandt jeg hurtigt ud af, at angsten ikke var opstået fra den ene dag til den anden. Den episode, som jeg vidste ændrede mit liv og kickstartede min angst, var ikke alene om det. Der har altså været noget utryghed inden, som har bygget sig op igennem årene. Det må man sige, at Kim havde ret i.

Barndom og tidlige ungdom – hvem var jeg?

Lidt hårdt ridset op kan man sige, at jeg aldrig har været tilfreds mig med selv. Har aldrig følt mig helt rolig og tilpas i verden – hverken som barn eller i mine teenage-år. Mange vil måske sige, at “sådan er det bare, at være teenager” og det er det nok også. Til en vis grad. Man går jo igennem en kæmpe udvikling og ommøblering oppe i hovedet. Livets store spørgsmål begynder at melde sig samtidig med at det hormonelle spiller ind. Det er da en vild tid for alle, tænker jeg.

[ninja-inline id=2070]

Var jeg som andre 15-årige?

Men at sammenligne sig selv med andre i form af “har jeg det værre end andre 15-årige?” eller “er jeg mon anderledes end mine klassekammerater?” ja det kan man jo ikke rigtigt. Man kender kun sig selv. Egentlig tænkte jeg heller ikke så meget over det dengang, men utilfreds med min personlighed – ja dét var jeg!

Jeg følte mig forkert

Jeg har fra helt lille fået at vide, at jeg var for stille, for genert, for usikker på mig selv osv. osv. osv. Jeg hadede som pesten at høre de ord fra forældre, lærere og andre voksne. Virkelig! Og når man får sådan noget at vide hele tiden – ja så bliver det sådan. Jeg kan huske at jeg ofte tænke på, om jeg mon kunne ændre mig selv og min personlighed. Jeg ville jo ikke være til besvær f.eks. i undervisningen i skolen, hvor jeg ikke talte højt nok. Eller hvis vi havde gæster derhjemme, og jeg ikke deltog nok i snakken. Følte mig enormt forkert pga. den generthed! Så hvis jeg nu virkelig tog mig sammen – kunne jeg så blive mere udadvendt og højtråbende? Men det blev ved tanken, og jeg gjorde ikke noget ved det. Var bange for at det ville virke for mærkeligt. Tænk nu hvis folk begyndte at lægge mærke til at Lone da vist havde ændret sig ret meget? Nej nej nej dét turde jeg alligevel ikke. Så var det mere trygt at blive ved med at være den (stille) pige, de kendte. Lige præcis dér ville jeg (som den voksne Lone) sætte ind og få noget hjælp, hvis jeg altså kunne rejse tilbage i tiden!

Jeg vil gerne leve livet baglæns

Tænk hvis man som barn var moden nok til at forstå, at jeg havde brug for én som Kim?! Ja og hvis det ikke var så tabu-belagt dengang i 80´erne og 90´erne at gå til psykolog?! Hvis jeg havde fået noget hjælp til at tro mere på mig selv dengang, havde det hele måske ikke udviklet sig så slemt. Men nu var det jo desværre ikke så realistisk, at man i starten af 90´erne, som teenager med selvværdsproblemer, lige googlede efter en coach på Nettet…

Begyndte at bruge alkohol som værn mod livet

I slutningen af teenage-årene og start 20´erne var jeg stadig genert. Mest overfor voksne og autoriteter som f.eks. veninders forældre, lægen eller en chef. Jeg havde virkelig svært ved  at stå ved mig selv og sige fra. Var vel mest af alt bare en smilende nikke-dukke. I forhold til venner og kærester havde jeg til gengæld rigtig godt. Jeg var meget social og især festerne var jeg vild med. Der var også ofte alkohol involveret, så der kunne jeg rigtig dulme alt det, som jeg ikke var tilfreds med ved mig selv. Jeg følte mig fri, selvsikker og mere “som mig selv” – alt var godt.

Mine karaktertræk – hænger det sammen med angsten?

Min personlighed har dermed altid båret præg af at være lidt ængstelig, lidt nervøs og usikker. Selvfølgelig er vi ikke født sådan, men sådan er jeg vokset op. Jeg har i hvert fald aldrig været det modsatte, kan man sige.

Måske jeg ikke havde fået angst, hvis den episode (som jeg nævnte i starten, men ikke rigtigt har fortalt om) ikke havde fundet sted. Måske jeg så bare havde været sådan “lidt nervøs type” – men uden decideret angst. Eller måske hvis episoden havde fundet sted, men jeg til gengæld altid havde følt mig tryg i verden. Haft nogen at snakke med på et dybere plan. Ja så kunne det også være, at jeg ikke var blevet så hårdt ramt af angst. Som jeg ser det nu, så er det kombinationen af de to ting, der har udløst angsten. Og holdt mig fast i den.

Hvad den “episode” går ud på, har jeg bestemt også planer om at fortælle om. Snart. Jeg skal bare lige tage tilløb til det…

Hilsen Lone

 

Hvem er Klient Lone?

Mit navn er Lone, jeg er 38 år og har lidt af voldsom panikangst i snart 20 år. Jeg bor sammen med min skønne mand og vores to dejlige børn på 6 og 9 år i Sydjylland, og arbejder i tekstilbranchen, hvor jeg er ansat på deltid. Sidstnævnte er noget jeg under ingen omstændigheder var i stand til for et år siden, hvor jeg havde nok det jeg vil kalde “mit livs nedtur”.  Jeg startede i Angstekspert Kim Liljehults Online Angst Kursus i december 2015 og kort tid efter supplerede jeg med samtaler via. telefonen hos Kim Liljehult også – fantastisk beslutning! Du kan læse flere af mine angst blog indlæg, om rejsen mod at blive angstfri:[Klik her] for at se listen over mine angst beretninger.

Mere viden om sygdomsangst

Mere viden om angst

• Søren Kierkegaard
• ontakten: Alkohol er det mest udbredte rusmiddel og danmark

Video: Angst og er du sensitiv?

Posted on Written by

Video: Foredrag om angst og er du sensitiv?

  • Hvad er det at være sensitiv?
  • Hvordan er du blevet sensitiv??
  • Hvad skal du gøre for at bliver mindre sensitiv?

Velkommen til foredrag og spørgetime. Denne gang handler det især om “at være sensitiv”. Du kan hver 14. dag gratis komme til webinar: Live Online foredrag om angst
Obs! Video på siden er en genudsendelse.

Min vision er, at hjælpe angstramte med, at få mindre angst i deres liv. Min mission er, at hjælpe dig med, at skabe større frihed og liv i din hverdag, og få skabt et solidt fundament for din tryghed.

Video: Foredrag om angst og er du sensitiv?

streg

[ninja-inline id=2070]

Hvem er Kim Liljehult?

Jeg hedder Kim Liljehult, og jeg er angstekspert.
Jeg har selv mærket angstens mørke igennem 30 år af mit liv, og jeg kender derfor alle de udfordringer, som angsten giver. Jeg kender til den lille boks, som man er fanget i, når man har angst. Jeg kender til angsten i både psyken, kroppen og når den borer sig ind i sjælen og hvordan angsten kan ødelægge livet.

Udover min personlige erfaring, så har jeg også en akademisk baggrund indenfor angst. Jeg er uddannet psykoterapeut, og jeg har en uddannelse indenfor traumeterapi. Jeg har valgt, at vie mit liv til, at hjælpe andre mod angst. At hjælpe dig.

Jeg har nemlig lært de teknikker, som kan hjælpe dig på rette spor. Og jeg kan hjælpe dig allerede i dag.

Hilsen
Angstekspert Kim Liljehult
Jeg kan hjælpe dig med din angst

>