[Sygdomsangst] Min sidste time er kommet

Puha.. Har haft en seriøs tudetur her til morgen. Blev totalt overmandet af depressive tanker og sådan… tung melankoli. Det hele blev meget fysisk, hvilket også kickstartede min angst. Jeg kunne slet ikke holde ud, at være i min krop, så jeg endte (desværre) med at drikke en enkelt sjus. Den slog hårdt, hvilket jeg ikke helt forstår hvorfor? Måske fordi jeg allerede var i mine følelsers vold? Eller måske bare fordi jeg ikke har fået nok søvn? Er ikke helt sikker.. Men det voldssomme ubehag fortsatte – samtidig med at jeg var påvirket af alkohollen.

[ninja-inline id=2070]

Konstante angstanfald

Det mindede mig om nogle rigtig slemme angstanfald, jeg havde, inden jeg begyndte i terapi. Dengang hjalp en enkelt øl nemlig ikke. Jeg var i et næsten konstant anfald af panikangst – samtidig med at jeg var fuld. De angstanfald vil jeg gerne fortælle lidt om i dag.

Det har været november måned 2015. Stress og angst havde opbygget sig i min krop siden sommerferien – hvor jeg var blevet fyret. Angsten havde bidt sig godt fast, og jeg måtte have mere og mere alkohol for at klare mig igennem dagen. I starten var det bare lidt – men jævnt fordelt fra morgen til aften. Men den her specifikke dag, hjalp hverken den første, anden eller tredje øl. Om formiddagen.

Svimmel og det sortnede for min øjne

Det hele kørte rundt. Jeg var svimmel, mit hjerte kørte på højtryk og det sortnede for mine øjne – og så var jeg fuld. Normalt kunne alkohol dæmpe angsten, men ikke den her dag. Derfor var jeg ikke længere i tvivl om, at der var andet galt. Jeg MÅTTE være syg. Hjerneblødning, blodprop eller cancer i hele kroppen. Det var jeg i hvert fald overbevist om, når nu jeg havde dulmet nerverne. Eller forsøgt på det.

Min sidste time var kommet

Jeg var alene hjemme og vandrede uroligt rundt i huset. Græd voldssomt og snakkede højt med mig selv. Jeg troede vitterligt, at min sidste time var kommet.

Sovende fornemmelse i fødder og ben

Der var også noget “nyt” i min fysiske angsttilstand. Noget jeg aldrig havde oplevet før i forbindelse med angst. Jeg fik sådan en sovende fornemmelse i mine fødder og ben. De blev nærmest følelsesløse. Det gjorde mig så bange, at jeg i min brandert smed strømperne og gik ud i haven. Jorden var hvid af frost og iskold og netop derfor gjorde jeg det. Jeg ville bare mærke noget. Tænkte at det måske kunne “vække” mine ben.

Blev desperat og prøvede hvad som helst

Som en slags lussing af den gode Moder Natur. Ja eller også kunne jeg blive vækket af kærlighed fra naturen? Jeg havde nemlig hørt om en ny bevægelse aller tendens, der hedder Earthing. Kort fortalt går det ud på, at man “lader kroppen op” ved rent fysisk at være i kontakt med jorden. Jeg læste at man ikke kunne undgå at føle sig godt tilpas, efter at have stået med bare fødder på jorden i 20 min. Derfor stillede jeg mig, stadig grædende og fuld, ud i haven. Men jeg holdt ikke mange minutter på den frosne jord – mine fødder blev i hvert fald ikke mindre følelsesløse! : )

Turde ikke gå til lægen eller psykiatrisk skadestue med min angst

Jeg kan ikke huske præcis hvordan det her anfald sluttede, men der var mange af den slags dage, hvor det hele kammede totalt over. For mig har det altid være ekstremt skræmmende at skulle sige til andre, at jeg havde det dårligt. Det ville sætte akut gang i alarmberedskabet. Derfor turde jeg ikke gå til lægen eller ringe til psykiatrisk skadestue. Selvom jeg tænkte meget over det. Jeg ville heller ikke have medicin, som jeg var blevet stor modstander af. Jeg havde nemlig været fri af medicinen i 1 ½ år på det her tidspunkt (efter at have været på det i 11 år) Så der var kun én ting tilbage. Noget jeg heller ikke turde og aldrig før havde prøvet nemlig at bede om hjælp fra en terapeut.

Begyndte i IA Online Angst Kursus

Det var her, jeg fandt frem til Kim og det online angst kursus. Det startede jeg med og det hjalp mig nok til, at jeg senere også turde at tale i telefon med ham. Så startede den terapi, som jeg har haft så hårdt brug for i mange, mange år. Og tænk engang – det er overhovedet ikke så farligt, som jeg troede det var. Faktisk overhovedet ikke. Det er til gengæld virkelig rart at blive lyttet til og forstået.

Heldigvis tror jeg stadigvæk at det vil lykkedes for mig

Nu er jeg heldigvis altid haft evnen til at se det positive i alting. Jeg har selv på de sorteste dage vidst, at der var en “mening med galskaben”. Alting har jo en årsag. Nu står det ret tydeligt for mig, at hvis ikke jeg havde fået så slem en tur med angst der i 2015, ja så havde jeg endnu ikke fået hjælp. Så havde jeg måske levet med angst i perioder (sådan har det altid været) og aldrig fået snakket om de bagvedliggende oplevelser og følelser, som jeg har haft som barn. Det er jeg rigtig godt igang med nu, og det er fantastisk!

Hilsen Lone

Hvem er Klient Lone?

Mit navn er Lone, jeg er 38 år og har lidt af voldsom panikangst i snart 20 år. Jeg bor sammen med min skønne mand og vores to dejlige børn på 6 og 9 år i Sydjylland, og arbejder i tekstilbranchen, hvor jeg er ansat på deltid. Sidstnævnte er noget jeg under ingen omstændigheder var i stand til for et år siden, hvor jeg havde nok det jeg vil kalde “mit livs nedtur”. Jeg startede i Angstekspert Kim Liljehults Online Angst Kursus i december 2015 og kort tid efter supplerede jeg med samtaler via. telefonen hos Kim Liljehult også – fantastisk beslutning! Du kan læse flere af mine angst blog indlæg, om rejsen mod at blive angstfri:[Klik her] for at se listen over mine angst beretninger.

Mere viden om sygdomsangst

• Angsteksperten: Sygdomsangst
• Pårørende til b.la. sygedomsangst. Skal bare læses 🙂

Jeg har haft angst i mange år. Alt for mange. 15, 17 ja måske 20 år. Det kom nemlig ikke fra den ene dag til den anden. For hvornår var det alm. nervøsitet f.eks. i forbindelse med en eksamen eller jobsamtale? Hvornår var det eksamens-ANGST? Og hvad gik den der svimmelhed og generelle utilpashed, som jeg gik rundt med i kroppen, egentlig ud på? Det tog mig en del tid at komme hen til svaret. At forstå at jeg led af noget psykisk. At få en diagnose.

Hvordan er det at få en diagnose?

Jeg forestiller mig, at mange reagerer positivt og finder lidt ro og trøst i at få en forklaring. Mens andre nok bliver endnu mere angste og bange for, om de nu skal leve med det her resten af livet. Men for mig personligt betød det, at få stillet en diagnose, på min tilstand egentlig ikke det store. Det var hverken en åbenbaring, en aha-oplevelse, en trøst eller noget der forværrede min tilstand.

Mine angst symptomer

Faktisk stillede jeg mere eller mindre selv diagnosen, da jeg gik til lægen og sagde, at jeg var svimmel, bange, oplevede uvirkelighedsfølelse, døjede med hjertebanken og nervøsitet. Det kammede ofte over i panik hvor jeg troede at jeg skulle dø, og jeg havde det ofte ubehageligt i sociale sammenhæng. Jeg havde læst en del om angst på det her tidspunkt, så jeg foreslog lægen at vi kaldte det et mix af panikangst og social fobi. Det var fint med lægen, og hun udskrev herefter anti-depressiv medicin, som også skulle virke på min angst.

Fik angst medicin i 11 år – det var nok 10 år for meget

Det hjalp med pillerne, men der gik lang tid. Unormalt lang tid faktisk, så jeg var/er lidt i tvivl om, hvorvidt medicinen gjorde den store forskel – eller var det måske i højere grad fordi, at jeg havde fået mere kontrol over mine tanker? For selv på medicin, som jeg fik i ret høj dosis, kunne jeg i perioder få voldsomme angstanfald, så det var bestemt ikke nogen “mirakel-kur”. Jeg er stadig mest tilhænger af, man finder en anden løsning – hvis man kan! For som sidste udvej eller nødbremse, jamen så synes jeg helt sikkert, at det er godt, at det findes, men jeg er stærkt modstander af, at tage den slags medicin år efter år efter år efter år.. Jeg spiste de piller i 11 år. Det var nok ca. 10 for meget…

[ninja-inline id=2070]

Det tog mig mange år at indse hvad løsningen var..

Nu kommer jeg så til en indrømmelse. Til noget, som har taget mig mange mange år at indse, men nu siger jeg det: Som angstramte har vi altså brug for terapi. Angst behandling. Psykologhjælp. Hvad end det kræver, for at få “hjernen, følelserne og kroppen på ret køl igen” frem for bare at “bedøve” den.

Løsningen var angstbehandling

Det har taget mig 15-20 år med overvejelser om behandling før jeg i December 2015 endelig gav efter. Dels har jeg aldrig haft nogen super god økonomi, og dels har jeg simpelthen været i tvivl om, hvorvidt det nu også kunne hjælpe mig, at “sidde der og fortælle om min barndom til et fremmed menneske”. Sådan tænkte jeg på det, og så kunne jeg jo lige så godt snakke med min kæreste ikke? Der har jeg godt nok lært noget siden December.

IA Online Angst Kursus ændrede mit liv

Jo det er super godt, at snakke med kæresten, men den angst-behandling jeg har fået via. Angstekspert Kim Liljehults Online Angst Kursus og nogle få samtaler med ham, har ganske enkelt ændret mit liv. Jeg begyndte at tage mig selv seriøst, og fik slugt den irriterende stolthed der skulle til, for at jeg kunne bede om hjælp udefra. Den beslutning er uden tvivl den bedste gave, jeg nogensinde har givet mig selv.

Det var den korte og helt overordnede historie om min situation. Jeg har meget mere på hjerte, og sætter stor pris på, at jeg har fået lov at skrive lidt her på siden. Håber du vil læse med fremover – hav det rigtig godt.

Hilsen Klient Lone

Velkommen til Klient Lone som begynder at skriver her på angst bloggen

Mit navn er Lone, jeg er 38 år og har lidt af voldsom panikangst i snart 20 år. Jeg bor sammen med min skønne mand og vores to dejlige børn på 6 og 9 år i Sydjylland, og arbejder i mit eget lille firma suppleret med et deltidsjob i tekstilbranchen. Sidstnævnte er helt nyt, og noget jeg under ingen omstændigheder var i stand til for et år siden, hvor jeg havde nok det jeg vil kalde “mit livs nedtur”.

Det har været life changing af begynde i angstbehandling

I ca. ½ år var jeg hårdere ramt af panikangst, end nogensinde før – og det siger ikke så lidt! Men som altid var der “en mening med galskaben”. Det var nemlig det der skulle til, før jeg endelig kunne indse, at jeg havde brug for hjælp. Jeg har altid holdt på, at jeg “sagtens selv kunne klare det”, og hvis ikke jeg selv kunne, jamen hvordan skulle en udefrakommende, fremmed person, så kunne hjælpe mig? Heldigvis blev jeg klogere.. Jeg startede i Angstekspert Kim Liljehults Online Angst kursus i december 2015 og kort tid efter supplerede jeg med samtaler via. telefonen hos Kim Liljehult også – fantastisk beslutning! Jeg overdriver ikke…
Læs resten af “Velkommen til Klient Lone” [Tryk her].