Angst og alkohol – min historie

Posted on Written by

Angst og alkohol – min historie

Hvis du har oplevet voldsom angst, depression eller anden smerte, så har du måske også oplevet følelsen af hjælpeløshed? Det har jeg i hvert fald. Det er en forfærdelig følelse, og man må gribe fat i selv de mindste halmstrå. Angsten kan jo være så invaliderende, at livet ikke er til at holde ud. En helt almindelig hverdag kan være en kæmpe udfordring, hvis angsten hele tiden viser sit grimme fjæs. Så gælder alle kneb ikke – når det ser allersortest ud?

Ved det er dårlig løsning med alkohol og angst

Jeg har selv brugt alkohol til at dulme mine nerver, når angsten har overmandet mig. “Selv-medicinering” har jeg lært at det hedder. Det lyder jo ikke rart, for selvfølgelig vil jeg helst være 100 % medicin-fri. Og problemet er også lidt, at jeg må indrømme at det virker. For mig. Det gør det ikke for alle angstramte. Jeg kender i hvert fald til personer med angst, som får det værre af at drikke en øl eller to. Så her er vi jo (igen) forskellige. Men for mig kan det (stadigvæk) af og til være løsningen, hvis jeg ikke kan finde ro på andre måde. Desværre. For jeg ved selvfølgelig godt, hvor usundt det er. Ikke kun for kroppen, vægten og leveren – men især også for hjernen. Det er noget skidt. Måske har du set eller læst Kims forklaring herinde på sitet om, hvordan alkohol kan påvirke angsten? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det er en dårlig løsning at bruge alkohol i den her kamp. Men… jeg gør det stadig.

Alkohol-angst-depression

[ninja-inline id=2070]

Jeg dulmer mine nerver med alkohol

Det er lidt sørgeligt at skrive, men en øl eller et glas vin kan nogle dage bare være min bedste ven! Der er jo ting i hverdagen, som vi er nødt til at stille op til. Et møde, et lægebesøg eller bare en tur i supermarkedet. De ting har jeg selv virkelig svært ved, når angsten hærger. Derfor ryger der af og til et glas vin ned forud for de situationer.

Tømmermænd og angst

Jeg drikker mig ikke fuld. Det er jeg ikke så vild med, og tømmermændene kan jeg slet ikke holde ud! Tømmermænd har altid været lig med angstanfald for mit vedkommende, og dem vil jeg jo gerne styre så meget uden om som muligt. Derfor føler jeg, at jeg selv beder lidt om det, hvis jeg drikker mig helt i hegnet. Så det gør jeg ikke, men derfor føler jeg stadig, at jeg “misbruger” alkohol. Og det er ikke noget, jeg er stolt af.

Jeg vil naturligvis helst undvære den her situation

Jeg får ikke medicin. Ingen “lykkepiller” eller den form for anti-depressive midler. Min holdning er, at jeg hellere vil tage en øl når behovet er der, end at skulle spise de piller hver dag. Og lad mig lige slå fast igen, at det altså bare er min holdning, og det som virker for mig. Vi er allesammen forskellige og medicin (i en periode) kan sagtens være det rigtige for dig. Jeg vil selvfølgelig ikke opfordre nogen til at bruge alkohol som medicin. Jeg vil naturligvis helst undvære den her situation.

Øl er min sutteklud til min angst

Men decideret angst-medicin har jeg været på. I rigtig mange år, og heller ikke i den periode, har jeg været angst-fri. Hvis de piller var et mirakelmiddel, så havde jeg nok en anden holdning. Men det har ikke været tilfældet for mig. Derfor holder jeg mig til at tage en øl som en nødløsning, når angsten er ude af kontrol. Men selvfølgelig kun indtil jeg har fået mere terapi og er kommet godt ud på den anden side. Jeg er på rette vej. Med Kims hjælp og masser af arbejde med mig selv, ja så skal det naturligvis på et tidspunkt være slut med at bruge alkohol som en sutteklud.

Hilsen Lone

 

Hvem er Klient Lone?

Mit navn er Lone, jeg er 38 år og har lidt af voldsom panikangst i snart 20 år. Jeg bor sammen med min skønne mand og vores to dejlige børn på 6 og 9 år i Sydjylland, og arbejder i tekstilbranchen, hvor jeg er ansat på deltid. Sidstnævnte er noget jeg under ingen omstændigheder var i stand til for et år siden, hvor jeg havde nok det jeg vil kalde “mit livs nedtur”.  Jeg startede i Angstekspert Kim Liljehults Online Angst Kursus i december 2015 og kort tid efter supplerede jeg med samtaler via. telefonen hos Kim Liljehult også – fantastisk beslutning! Du kan læse flere af mine angst blog indlæg, om rejsen mod at blive angstfri:[Klik her] for at se listen over mine angst beretninger.

Mere viden om alkohol og angst

• Jes Dorph: Så langt ude var jeg
• Alkohol dulmer angst via en forstyrrelse af forstanden
• Brevkasse spørgsmål og svar fra DepNet

Holdning til terapi før og nu

Posted on Written by

Holdning til terapi før og nu

Jeg har gået med min angst i 20 år. Alene. Meget få mennesker har kendt til min situation og jeg tør næsten godt påstå, at ingen har vist hvor slemt det har stået til.

Jeg er typen, der mener, at “det skal jeg nok klare selv”, så derfor har jeg aldrig tænkt tanken, at jeg kunne få hjælp udefra. Tænk hvis jeg havde sagt højt “Hey – jeg skal altså have noget hjælp her!” F.eks. til min mor eller min læge. Gad vide om jeg så ville have fået det bedre for mange år siden – inden det gik helt galt?! Men sådan en tanke, ville aldrig komme til mig. Det er jo min hjerne og kun mig der forstår, hvordan jeg har det. Så hvordan skulle en fremmed person, som ikke kendte mig, kunne hjælpe mig? Altså.. jeg havde det jo SÅ svært, og ville (og “vil”) for alt i verden ikke puttes i en kasse, som jeg var bange for at en psykolog hurtigt ville gøre. Uden at lytte og uden at forstå. I øvrigt kunne jeg jo slet ikke forklare, hvordan jeg havde det. Ja det kan jeg faktisk stadig have svært ved…

Virker terapi mod angst virkelig?

[ninja-inline id=2070]

Terapi ville øge angsten

De få gange jeg var tvunget til at sige det højt. F.eks. til lægen eller hvis jeg ville forklare kæresten, hvad der foregik, ja så blev det værre. Meget værre. Tænker tit på det, som en gryde, der er ved at koge over. Hvor jeg så bare valgte at beholde låget på. Også i anfald af panikangst. Hvis så jeg begyndte at fortælle om det, så blev symptomerne kraftigt forværrede. Derfor ville jeg helst undertrykke følelsen og flygte fra det. Ved at sige det højt, føltes det mere virkeligt og eskalerede, så det forklarer nok, hvorfor jeg ikke rigtigt snakkede med nogen om det. Det forklarer også hvorfor jeg ikke engang ville overveje, at snakke med en psykolog. At sidde overfor et fremmed menneske, som sidder dér og kigger på én. Kigger ind i ens mest dystre og mørke indre, for at finde ud af, hvad man er for én.. Puha! Jamen det var det værste jeg kunne forestille mig. Så terapi ville uden tvivl kickstarte et panikangstanfald. Derfor valgte jeg dengang medicin, som måske tog 50 % af angsten. De sidste 50 kæmpede jeg selv med.

Jeg var stadigvæk skeptisk, da jeg to springe og kontaktede Kim

Jeg startede i det Kims online interaktive behandlingsprogram, hvilket jeg selvfølgelig håbede kunne få mig til at slippe angsten helt. Ret hurtigt fandt jeg dog ud af, at jeg ville endnu mere terapi. Dels fordi angsten var så voldsom og fuldstændig invaliderende, men også fordi jeg havde gået med den fra jeg var teenager. Altså i rigtig mange år.

Jeg gjorde det dælme!

Det interaktive bidrog dog nok til, at jeg kunne overkomme at ringe til Kim. Det var en stor opgave for mig, og jeg var var stadig meget skeptisk. Men jeg gjorde det. Jeg gjorde det dælme! Nu hvor jeg skriver det, bliver jeg faktisk lidt stolt og stadig overrasket. Nok fordi jeg lige mentalt har været helt tilbage ved dengang, hvor en terapeut jo var “det farligste i verden” for mig. Men den beslutning om at løfte røret (eller klikke på tasterne..) viste sig jo at være life changing for mig.

Mit syn på terapi i dag

Det er muligvis overflødigt at sige, men i dag ser jeg helt anderledes på samtaleterapi. Jeg føler mig nærmest helt dum, at jeg sådan har har “dømt det ude” førhen. Altså samtaleterapi foregår jo verden over, og rigtig mange mennesker går jo til sådan nogle behandlere. Alligevel må jeg have ment, at min situation var så slem, at ingen behandler kunne hjælpe mig.

Jeg fik tro og håb

Det lyder lidt voldsomt, men allerede efter første indledende snak med Kim, så dalede min angst markant. Ikke fordi jeg som sådan fik behandling dér, men der var én med forstand på det her, som lyttede. En der fortalte, at “sådan og sådan gør vi”. Jamen det gav bare så meget ro og håb, hvilket nok var grunden til, at angsten pludselig begyndte at slippe.

Det er efterhånden in at gå til psykolog

Jeg føler at det bliver mere og mere almindeligt, at passe på sin psyke f.eks. ved at tale en psykolog. Ja eller dyrke meditation og mindfulness. Helt ligesom der i mange år har været fokus på den fysiske krop. Vi lever jo desuden i et land af stress-ramte! Mange af dem/os går jo også til psykolog. Så det er ikke kun for “tosserne”, som man måske mente i gamle dage : ) Der er heller ingen tvivl om, at hvis mine børn engang skulle få det svært, ja så er jeg den første til at anbefale at få snakket med en professionel.

Til sidst vil jeg lige slå fast, at jeg altså aldrig har set ned på mennesker, som går til psykolog. Heller ikke før i tiden, hvor jeg ikke selv ville! Jeg har dyb respekt for, at man tager sit liv seriøst – jeg magtede det bare ikke. Dengang.

Hilsen Lone

 

Hvem er Klient Lone?

Mit navn er Lone, jeg er 38 år og har lidt af voldsom panikangst i snart 20 år. Jeg bor sammen med min skønne mand og vores to dejlige børn på 6 og 9 år i Sydjylland, og arbejder i tekstilbranchen, hvor jeg er ansat på deltid. Sidstnævnte er noget jeg under ingen omstændigheder var i stand til for et år siden, hvor jeg havde nok det jeg vil kalde “mit livs nedtur”.  Jeg startede i Angstekspert Kim Liljehults Online Angst Kursus i december 2015 og kort tid efter supplerede jeg med samtaler via. telefonen hos Kim Liljehult også – fantastisk beslutning! Du kan læse flere af mine angst blog indlæg, om rejsen mod at blive angstfri:[Klik her] for at se listen over mine angst beretninger.

Mere viden om angst

• Virker terapi mod angst?
• Nye metoder i terapi.
• Hvad er terapi og psykoterapi?

Jeg har taget min sidste pille! Udtrapning af angst medicin [#2]

Posted on Written by

Jeg har taget min sidste pille!  Udtrapning af angst medicin [#2]

For godt og vel en uge siden tog jeg nemlig den sidste af de angstdæmpende, neongule piller – Venlafaxin. Selvom det faktisk overhovedet ikke var planlagt, at jeg skulle stoppe dér med min angst medicin…

Måske har du læst mit tidligere indlæg om udtrapning af angst medicin #1 [klik her] fra sidste måned. Ellers kan det anbefales, at du læser det først. Her får du en lille update – eller afslutning om man vil…

Vigtig information om udtrapning af angst medicin
Angstekspert Kim Liljehult anbefaler: “..ønsker du at slippe din angst medicin, så skal det ske i samråd med din læge/psykiater – gerne med støtte fra din psykolog/psykoterapeut. Kim fraråder kraftigt at man uden samråd, begynder at stoppe med sin angstmedicin..”.
Obs! Klient Lone har fået den nødvendige samråd.

Sådan kom jeg ud af min angst medicin

Jeg valgte en lidt alternativ måde, at trappe ud på. En som jeg egentlig ikke vil anbefale nogen, men det var det nemmeste og billigste for mig (to åndssvage argumenter I know). Men gjorde jeg følgende; Jeg fjernede én pille pr. uge i starten. Senere to piller. Så tre. Altså ikke i træk, men jævnt fordelt sådan at jeg aldrig havde to medicinfrie dage i træk. Så kom sommerferien, der gav mig et lille tilbagefald, som du kan læse mere om der her: Angstfri og Ferie. Nedtur midt i euforien [klik her].  Så henover sommerferien tog jeg altså medicin 4 dage om ugen – og havde tre dage, hvor jeg sprang over. Men her på den anden side af ferien, og hvor det stadig går godt, besluttede jeg at jeg ville ned på tre dage med medicin og fire dage uden. Dermed skulle der pludselig gå to dage i træk uden piller! En ret skræmmende tanke!

Voldsomme seponeringssymptomer (angst medicin symptomer)

De dage, hvor jeg ikke har taget medicinen har jeg nemlig haft voldssomme seponeringssymptomer. Et ubehag der gjorde, at jeg glædede mig enormt meget til næste dag, for så kunne jeg jo endelig få en pille! Den følelse var ikke så rar. Jeg begyndte jo at opfatte mig selv lidt som en junkie, der bare så frem til det næste fix. Meningen var jo også, at jeg skulle give slip på pillerne, så det skræmte mig lidt, at det skulle være så svært. Men nå. Svært er jo ikke det samme som umuligt. Og symptomerne er jo bare midlertidigt, så jeg skulle videre med den nedtrapning! Også selvom det indebar, at der skulle gå to dage i træk uden medicin. Torsdag var i forvejen medicin-fri men nu måtte jeg så heller ikke tage nogen pille fredag.

Angst medicin

[ninja-inline id=2070]

Det fysiske ubehag, de følelsesmæssige rutcheture –  og det virkelig positive

Fredag var… et helvede. Ikke for at tage modet fra nogen, som gerne vil ud af medicinen, men det var virkelig en forfærdelig dag. Min hjerne opførte sig som en snurretop – eller sådan føltes det i hvert fald. Det brusede i mine ører som Vesterhavet i stormvejr. Jeg var ved siden af mig selv, og verden var tåget. Jeg var konfus og forvirret og gik rundt om mig selv og kunne ikke koncentere mig om, hvad jeg f.eks. lige havde rejst mig for at hente. Så ja nu er det vist slået fast, at det ikke var nogen behagelig følelse.
Da det så endelig blev lørdag morgen skulle jeg jo efter planen have taget en pille, men så slog det mig, at jeg egentlig havde det bedre end dagen før. Hvis nu dag 2 uden medicin er den værste – jamen så ville jeg jo bare trække det i langdrag ved at skulle igennem flere dage a la fredagen?! “Så hvorfor ikke bare tage en kold tyrker herfra?” tænkte jeg. Og det gjorde jeg så med stor succes! Den ene fredag var slem ja – men siden har detaltså været til at leve med. Jeg får stadig sådan nogle “stød i hjernen” og det suser og “klikker” lidt i hovedet, men det gør mig egentlig ikke noget. Det går jo over.

Sensitiv

Mine følelser og mit humør er så nærmest et helt kapitel for sig selv. Jeg er og har nok altid været en meget sensitiv person, men når det “låg” i form at medicin, der ligesom har holdt følelserne nede, bliver fjernet, ja så skal jeg love for, at følelserne bobler over!
Jeg bliver rørt til tårer mange gange dagligt, og får grineflip over ingenting!  Det er simpelthen så ekstremt, så jeg glæder mig til at det bliver bedre, for det gør det helt sikkert! Jeg har været turen med angst medicin-stop igennem for nogle år siden, og de her rutcheture er nøjagtigt som jeg oplevede dem sidst.

Det begynder at lette – det går den rigtige vej

På den positive side, så er føler jeg mig mere vågen og har mere energi. Den glasklokke, som man går inden i, når man er dæmpet af medicin (sådan oplever jeg i det i hvert fald) den er pludselig begyndt at lette. Jeg ser helt fysisk for mig, hvordan jeg har vandret rundt med glasklokken ned omkring hele kroppen, mens jeg var på medicin. Den har ligesom bare fuldt med.

Jeg er stolt af mig selv

Nu hvor jeg så er stoppet med medicinen (wow.. det er altså ret vildt at skrive) ja så er det som om, at der er kommet en kæmpe forbi, som med sin store venlige hånd laaaangsomt løfter klokken op og gør mig fri. Verden fremstår lysere og meget mere klar. Underligt men meget meget smukt at opleve.
Det har taget mig ca. 2 mdr. at trappe ud efter at have taget medicinen i sammenlagt 7-8 mdr. Sidst jeg var på medicin blev jeg hængende i 11 år, så jeg er lidt stolt af mig selv lige nu.

Telefon angstbehandling og Online Angst Program har hjulpet mig

Den store forskel er jo også, at jeg denne gang fik hjælp udefra. Af Angstekspert Kim Liljehult. I Online Angstbehandling Programmet samt telefon terapi. Jeg kan virkelig ikke anbefale terapi nok. Jeg ved om nogen, at det kan være en skræmmende tanke at skulle sidde face-to-face med et fremmed menneske, og så bare åbne op omkring nogle ret dybe emner. Det er så dér at terapi over telefon (eller Skype) kan være en stor hjælp. Det lyder stort og dramatisk, men jeg er Kim Liljehult evigt taknemmelig for dén løsning. Så tak til ham og tak til dig for at læse med.

Hilsen Klient Lone

 

Hvem er Klient Lone?

Mit navn er Lone, jeg er 38 år og har lidt af voldsom panikangst i snart 20 år. Jeg bor sammen med min skønne mand og vores to dejlige børn på 6 og 9 år i Sydjylland, og arbejder i tekstilbranchen, hvor jeg er ansat på deltid. Sidstnævnte er noget jeg under ingen omstændigheder var i stand til for et år siden, hvor jeg havde nok det jeg vil kalde “mit livs nedtur”.  Jeg startede i Angstekspert Kim Liljehults Online Angst Kursus i december 2015 og kort tid efter supplerede jeg med samtaler via. telefonen hos Kim Liljehult også – fantastisk beslutning! Du kan læse flere af mine angst blog indlæg, om rejsen mod at blive angstfri:[Klik her] for at se listen over mine angst beretninger.

Mere viden om angst

• Ophørssymptomer ved antidepressiver
• Information om benzodiazepiner
• Få hjælp til dit misbrug

Udtrapning af angst medicin

Posted on Written by

Udtrapning af angst medicin

Angst dæmpende medicin, lykkepiller, SSRI – har du prøvet det? At være på angst medicin og trappe ud igen? Det er virkelig ubehageligt, hvis du spørger mig. Det ubehag kalder man med et fancy ord seponeringssymptomer med hvis jeg af og til kalder det “abstinenser” så bær over med mig… Ubehageligt dét er det i hvert fald.

Antidepressiv medicin og graviditet

Jeg har prøvet det flere gange i mit liv – at forsøge at stoppe med de angst piller. Første gang da jeg var gravid for ca. 10 år siden. Jamen jeg får nærmest helt kvalme over at skrive det her.. At jeg har fyldt min krop med sådan noget møg, imens jeg har været gravid… Jeg er meget stor modstander af kvinder der ryger under deres graviditet, men det lyder jo helt dobbeltmoralsk, når jeg selv har taget medicin, med et ufødt barn i maven.

Jeg prøvede at stoppe..

..selvfølgelig gjorde jeg det! Trappede langsomt ud – men det gik skidt. Jeg lå bare i fosterstilling med voldsom panikangst 24/7 og måtte så skifte præparat til et, som skulle være bedre undersøgt ifht. at bruge under graviditet. Det gjorde så bare min situation værre og sådan kørte det noget tid med udfasning af ét præparat og start på et nyt, mens jeg bare fik mere og mere angst… Til sidst blev lægen og jeg enige i troen på, at det nok skader et foster mere, at være så angst og stresset som jeg var, end at tage medicinen. (På daværende tidspunkt tog jeg det der hedder Akarin) Øv, men i det mindste ved jeg, at jeg vitterligt gjorde nogle ihærdige forsøg på at stoppe, så jeg prøver på ikke at slå mig i hovedet over det mere.

angst medicin
Billede: Angst-medicin, lykkepiller og SSRI.

Sådan gik det mine børn trods min panikangst og angst medicin

Heldigvis har jeg da to sunde, raske, skønne og meget kvikke børn i dag, men jeg får det nu altså skidt, når jeg tænker på, at jeg har taget den medicin under begge mine to graviditeter. Jeg kan da kun forestille mig, at det påvirker et foster! Omvendt tror jeg også stadig på, at det ikke er super sundt for en ufødte baby, hvis moren er meget stresset, angst eller deprimeret. Dog skal det lige understreges, at jeg jo ikke er læge, og det her blot er min egen holdning og overbevisning! Så har du overvejelser omkring brugen af angst medicin når du er gravid – snak med din læge og/eller psykiater. Selvfølgelig.
[ninja-inline id=2070]

Angst medicin og abstinenser

Jeg er kun én gang i løbet af de 11 år i streg, jeg var på medicin kommet helt ud af angst medicin (Jep 10 for meget – som jeg skrev om et andet angst indlæg. Se det her: https://www.angstekspert.dk/klient-lones-historie-og-erfaring-med-angst-behandling/ [Tryk her]). Altså da de 11 år var gået. Det er ved at være tre ½ år siden nu og det var… ja et helvede igen med alle de abstinenser men en kæmpe sejr, da det lykkedes og jeg kunne konstatere, at jeg ikke blev mere angst-plaget efter medicin-stop. Der var faktisk ingen forskel i styrken eller antallet af angstanfald, hvilket var lidt skræmmende…Jeg var nemlig slet ikke angst-fri da jeg fik medicin. Kunne jeg skrue tiden tilbage var jeg selvfølgelig stoppet meget før (og havde søgt noget rigtig fornuftig angstbehandling!).

Min læge fortalte ikke om muligheden for at få hjælp med psykoterapi under angstbehandling

Grunden til at jeg blev hængende på medicinen så længe var dels, at abstinenserne var så voldsomme og angsten tog til i styrke under udtrapningen, men også fordi min læge mente, at det var noget fysisk i hjernen der gjorde, at stoffet serotonin ikke blev transporteret korrekt rundt i hjernen (eller noget i den retning!). Hun mente, at eftersom der er flere i min familie der er ramt af angst, så var det nok arveligt og altså fysisk betinget. Jeg var jo simpelthen nødt til at have den medicin så – tænkte jeg. I øvrigt var jeg følelsesmæssigt meget svingende, når jeg var kommet af med de sidste piller, hvilket jeg forklarede hende, og jeg husker tydeligt hendes ord “ja vi skal nok have dig dæmpet lidt så” og først blev jeg lettet – for her midt i udtrapningen og dens følelsesmæssige svingture, lød det som den perfekte løsning! “Dæmpet mig? – Aaaahhhh… Dét kunne være godt! og det var jo nok noget fysisk i min hjerne, som hun sagde ikke?” = tilbage på medicin med mig…. Min læge fortalte aldrig om muligheden for at få terapi mod angsten.

Udtrapning af angst medicin under angstbehandling

Det gik okay et par år uden medicin (hverken værre eller bedre som sagt) men da jeg blev ramt hårdt af stress og nogle ret uhyggelige anfald for et års tid siden, blev jeg kastet ud i noget af en kamp mod “angst-monsteret”. Det var vitterligt mit livs nedtur psykisk og efter at have kæmpet alene mod angsten i ca. et halvt år måtte jeg til sidst bukke under og begynde på medicin igen. Ca. samtidig startede jeg op i den Interaktive Angstbehandling hos Angstekspert Kim Liljehult og fik hurtigt lidt mere ro på – ro nok til, hvad for mig var næste skridt; decideret terapi over telefonen som skulle vise sig, at ændre mig liv.

Afmedicinering … igen igen..

I dag er jeg så dér, hvor jeg igen er ved at trappe ud af medicin. Jeg får ikke i nærheden af samme dosis som tidligere i mit liv og denne gang har jeg kun været på det i nogle måneder – ikke 11 år! Det i sig selv er en stor trøst, men alligevel er de grimme symptomer der. Jeg er igen, som sidst jeg stoppede med medicin, begyndt at få grineflip over ingenting samtidig med, at jeg er ekstremt grådlabil. Fysisk oplever jeg det ved at det “bruser” i ørene som lyden af et vildt hav, og jeg får noget jeg bedst kan beskrive som følelsen af at få stød i hjernen. Derudover føles det af og til som om, at min krop bevæger sig hurtigere end hjernen kan følge med til. Hvis jeg f.eks. rejser mig fra en stol og går derfra lidt for hurtigt “følger hovedet ikke rigtigt med”… Det er svært at forklare og meget ubehageligt, men ved du hvad? Det er slet ikke så skræmmende som det lyder. Og det er da slet ikke så skræmmende som tidligere i mit liv (dengang jeg nægtede alle former for terapi) og det tricker på ingen måde min angst. Ikke endnu da. Jeg kender det hele og ved at det bare er de såkaldte “seponeringssymptomer”, og jeg er slet slet ikke så bange for at blive lammet af angst, som jeg var førhen. Det er skønt. Hårdt og skønt på én og samme tid…

Hilsen Klient Lone

 

Vigtig information om udtrapning af angst medicin
Angstekspert Kim Liljehult anbefaler: “..ønsker du at slippe din angst medicin, så skal det ske i samråd med din læge/psykiater – gerne med støtte fra din psykolog/psykoterapeut. Kim fraråder kraftigt at man uden samråd, begynder at stoppe med sin angstmedicin..”.
Obs! Klient Lone har fået den nødvendige samråd.

Hvem er Klient Lone?

Mit navn er Lone, jeg er 38 år og har lidt af voldsom panikangst i snart 20 år. Jeg bor sammen med min skønne mand og vores to dejlige børn på 6 og 9 år i Sydjylland, og arbejder i tekstilbranchen, hvor jeg er ansat på deltid. Sidstnævnte er noget jeg under ingen omstændigheder var i stand til for et år siden, hvor jeg havde nok det jeg vil kalde “mit livs nedtur”.  Jeg startede i Angstekspert Kim Liljehults Online Angst Kursus i december 2015 og kort tid efter supplerede jeg med samtaler via. telefonen hos Kim Liljehult også – fantastisk beslutning! Du kan læse flere af mine angst blog indlæg, om rejsen mod at blive angstfri:[Klik her] for at se listen over mine angst beretninger.

Mere viden om Angst medicin

Angst og graviditet – læs mere på Jordmoderforeningen [Klik her]
Mere videnskabelig artikel om lykkepiller/SSRI [Klik her]

>